"Hvorfor er du det?"

 

Når man stiller en veganer dette spørgsmål, så er svaret et eller flere af følgende:
1. Jeg gør det for dyrene.
2. Jeg gør det for klimaet/miljøet.
3. Jeg gør det for mit helbred.

For mit vedkommende er svaret alle tre. Hvis jeg skal præcisere det lidt, vil jeg nok sige, at det er mest for dyrene og klimaet/miljøet, da jeg aldrig har haft helbredsproblemer. Så det helbredsmæssige aspekt er mere af hensyn til forebyggelse. Bare fordi jeg aldrig har været syg betyder jo ikke, at jeg ikke kan blive det.

Jeg vil her fortælle baggrunden for mit valg om at blive veganer og samtidig forsøge at tydeliggøre for andre, hvor vigtigt det er, at man åbner sine øjne for de alvorlige problemer vi unægteligt står foran, hvis vi ikke omvender vores dårlige vaner til gode.

 

For dyrene

Opfattelsen af at visse dyr bare er mad er helt grundlæggende forkert. Næsten alle børn vokser op med masser af kød og mejeriprodukter i deres kost, hvilket naturligvis danner grundlag for vores spisevaner som voksne. Da disse produkter har været på menuen i rigtig mange år er det kun normalt, at langt de fleste mennesker synes det er det mest naturlige i verden at spise. Det er det bare ikke.

Når man diskuterer veganisme med benhårde kødspisere er det mest brugte argument for at spise kød, at det har mennesker gjort i mange tusinde år og derfor må det jo være helt naturligt. Her skal man dog huske på, at der er flere ting som mennesket historisk har gjort som vi ikke gør længere, f.eks. slaveri.
Desuden kan man slet ikke sammenligne årsagen til at vores forfædre spiste kød med årsagen til vi i dag spiser kød. Historisk set har mennesket jaget og spist dyr udelukkende for at overleve. I dag spiser man ikke kød for at overleve, da kød ikke er en nødvendig del af kosten. Dette argument holder derfor ikke.

Dyr i moderne landbrug bliver behandlet som produkter, ikke som de levende og sansende væsener som de er. De bliver udelukkende opdrættet for profit og mest muligt af det. Det betyder generelt at dyr i landbruget ikke har et godt liv. Alt hvad man kan gøre for at optimere profitten bliver gjort, uden hensyn til dyrene. Dyr som ikke kan give profit er blot affald og bliver bogstavelig talt ”smidt ud”.

 

Køer

I Danmark er det mælkeindustrien som står for den største udnyttelse og mishandling af køer. Måden det foregår på er langt fra naturlig. Køerne insemineres kunstigt og når de har født bliver kalven fjernet efter 12 timer (24 timer hvis økologisk). Man tager så den mælk som ellers er beregnet til kalven.
Hvis kalven er hunkøn bliver den til mælkeslave og lider samme skæbne som dens mor. Hvis kalven er hankøn bliver den enten slået ihjel med det samme, eller får lov til at leve et sørgeligt liv i op til seks måneder hvorefter den slagtes og bliver brugt til kalvekød. I de seks måneder handler det udelukkende om at få kalven fedet op så den kan sælges for så mange penge som muligt. Køer kan naturligt blive op til 20 år.
En malkeko lever i gennemsnit fem år. Derefter er koen enten tæt på at dø af de fem hårde år med gentagne insemineringer og fødsler og selvfølgelig masser af malkning, eller mængden af mælk som koen kan producere er faldet til et niveau hvor det ikke længere er profitabelt for landmanden at lade koen leve længere.
Malkekøer bliver konstant presset til at producere meget mere mælk end den mængde de naturligt ville producere til deres kalve. Dette er ekstremt hårdt for dem og det kan føre til yverinfektioner og andre sygdomme hos køerne.

 

Grise

Selvom Danmark efter sigende er et af de lande i verden som har det højeste niveau af dyrevelfærd, så lever danske grise generelt et trist liv. De har alt for lidt plads, kommer ikke ud og så får langt de fleste (ca. 97%) rutinemæssigt klippet deres hale af, selvom det er ulovligt. Hangrise bliver kastreret uden bedøvelse.
Tydelige tegn på, at landmændene er ligeglade med hvordan grisene har det, bare de kan tjene så mange penge som muligt.

En gris kan naturligt blive op til 15 år gammel, men slagtes efter ca. et halvt år.

 

Kyllinger

En kylling kan naturligt blive op til syv år, men slagtekyllinger får typisk ikke lov at leve længere end 40 dage. De lever på meget lidt plads og kun økologiske kyllinger får lov at komme ud. I deres meget korte levetid handler det udelukkende om at få dem fedet op så de kan sælges for så mange penge som muligt. Ikke-økologiske kyllinger bliver fodret med foder som får dem til at vokse unaturligt meget på kort tid, hvilket kan give kyllingerne problemer med at gå.

Høns som udnyttes til ægproduktion har det også skidt. Hanekyllinger bliver slået ihjel kort tid efter fødsel fordi de ikke kan give profit, da de jo ikke lægger æg.
I Danmark kommer langt de fleste æg fra burhøns. Det er disse høns som har det værste liv blandt alle høns. I buræg produktion må man have 13 høns pr kvadratmeter. Forestil dig hvor lidt plads det er til hver høne.

For klimaet/miljøet

 

Danmark er det land i verden som har flest grise pr indbygger. Vi producerer omkring 30 mio. grise om året.

 

 

 

For mit helbred